Har du angst?

Du behøver ikke have lide af angst bare fordi du har en dårlig uge, eller fordi du er nedtrykt i en længere periode på grund af større omvæltninger i dit liv. Men begynder dit liv at føles uoverskueligt, kan det være en god idé at opsøge hjælp til at håndtere disse problemstillinger.

Hos MH Psykolog Praksis kan du få den nødvendige hjælp gennem forskellige psykologiske behandlinger, herunder samtaleterapi, parterapi, familierådgivning, gruppeterapi og mindfulness forløb.

Angst er en af de mest almindelige psykiske sygdomme i Danmark. Her og nu lider over 350.000 danskere angst. Alligevel er angst ofte en uopdaget og ubehandlet sygdom. Hvis du har angst, er det vigtigt, at du får viden om sygdommen og om, hvordan du kan forebygge angsten. Angst kan i dag behandles med gode resultater og jo før du får hjælp, desto større er chancen for, at angsten ikke kommer til at styre dit liv.

Angst kan have mange forskellige årsager og vise sig på forskellige måder. Angst kan være forbundet med en række konflikter. Det kan eksempelvis være konflikter i ydre livssituationer, udvikling, identitet, eksistentielle livs temaer, overbelastning, skyld og dårlig samvittighed.

Angst viser sig på forskellige måder hos den enkelte. Hvad der udløser angsten, og hvordan forløbet er kan være forskelligt. Der ligger en opgave i at tage sig af Angsten. At lære at håndtere Angsten og betragte angsten som et udtryk for følelser og behov, som måske kan være vanskelige at vedkende sig. For at behandle angsten kan det meget ofte være en god idé at arbejde såvel indsigtsbetonet som kognitivt i behandlingen.

Første gang man bliver ramt af angst kan det ofte føles meget ubehageligt og uforståeligt. Når man først har været angst en gang, er der stor sandsynlighed for at det vil gentage sig på et senere tidspunkt i livet. Angst der ikke bliver behandlet kan udvikle sig så det griber ind i hverdagen og ender med at blive bliver invaliderende.

Milde former for angst kender de fleste, fx nervøsitet, anspændthed, generthed og ængstelse. Det hæmmer normalt ikke vores evne til at fungere i hverdagen. Angst og uro som kropsligt og psykologisk fænomen er i sig selv blot en af menneskets vigtigste beskyttelsesfunktioner og helt afgørende for, at vi kan overleve og er således ikke sygelig i sig selv.

Ængstelse kan dog tiltage i en sådan grad, hvor de legemlige reaktioner mærkes mere og mere og vores normale livs funktioner som koncentrationsevne, arbejdsevne, søvn, appetit og seksualitet mv. kan hæmmes i så høj grad, at vi ikke leve det liv som vi ønsker os.

Symptomer på angst

Psykiske, følelsesmæssige symptomer

De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uro til panik, dødsangst og forvisning om, at noget forfærdeligt er ved at ske. Man kan f.eks. tro, at man er ved at blive sindssyg, eller at ens sidste time er kommet. Situationen føles uvirkelig, og man føler, man er ved at besvime og miste selvkontrollen.

Angstfyldte tanker (‘katastrofetanker’)

Tankerne kredser om det, man oplever som truende, f.eks. at man ikke klarer situationen, at man bryder sammen, er ved at blive sindssyg, eller at ens sidste time er kommet. Man kan ikke tænke klart, og det føles som om de kaotiske og ængstelige tanker har magten over én.

Undvigelsesadfærd

Man forsøger at flygte fra eller undgå den situation, hvor angsten opstod. Dette gælder f.eks. ved det akutte panikanfald. Sund fornuft og dømmekraft er sat ud af spil, og selvom man ved, at der ikke er en rationel grund til angsten og til at flygte, sker det helt automatisk. Man må bare væk. Først når man er væk fra den situation, hvor angsten opstod, kan man ånde lettet op og igen trække vejret frit. Ved social angst kan undvigelsesadfærden komme til udtryk ved at man melder afbud til fester og andre sociale arrangementer.

Angst og fysiske gener/symptomer

Vedvarende angst medfører, at at du hele tiden overvåger omgivelserne. Du føler, du hele tiden skal være ekstra opmærksom. Du har også svært ved at koncentrere dig om det væsentlige. Koncentrationsbesvær vil typisk medføre, at man ikke kan huske så godt. Man glemmer aftaler, og andre ting man egentlig skulle huske. Kroppen er hele tiden i alarmberedskab og kan ikke slappe af. Man føler sig stresset. Det fører til muskelspændinger, øget træthed, rysten og uro. Det giver også hyppigt symptomer som består i fornemmelser fra bryst og mave, de indre organer og musklerne. Symptomerne kan være åndenød, klump i halsen, hjertebanken, smerter i brystet, sveden, rysten, svimmelhed, ondt i maven og diaré.

De kropslige symptomer er meget dominerende ved angst, og det er ofte dem, man lægger mærke til og dem, der føles særligt generende. Mange går til lægen med kropslige symptomer, ofte uden at vide, at der er en psykisk sammenhæng.

Der findes overordnet fem forskellige typer af angstlidelser der kan variere i sværhedsgrad og intensitet;

Angst ses også hos børn og unge, hvor angsten tager magten fra barnet/den unge og dets familie.

Pårørende kan hjælpe deres børn eller partner ved at støtte dem i at få psykoterapi. Være opmærksom på at vedkommende ikke kommer ud i et misbrug af alkohol og/eller nervemedicin. Hvis vedkommende er så angst at han eller hun ikke kan være alene, så man er nødt til at være der hele tiden, er det en god ide at gå i parterapi eller i familieterapi såfremt det er ens barn der lider har en angstlidelse.

Mange der oplever angst kan genkende symptomer fra mere end en angstlidelse. Desværre er det også sådan at hvis du lider af angst er der en risiko for at have eller få andre psykiske problemer som feks. depression, eller hvis man er i konstant angst i længere tid er der nogle der ender i en afhængighedsproblematik da alkohol eller nervemedicin kan virke dæmpende på angsten.

Psykoterapi er effektiv og den vigtigste behandling og der ses ofte hurtig afhjælpning af symptomerne, allerede efter få gange oplever de fleste en markant forbedring.

Er din hverdag præget af ovenstående symptomer, er det vigtigt at tage det alvorligt.